Sådan kommer du godt i gang med vandring som nybegynder

Sådan kommer du godt i gang med vandring som nybegynder

Vandring er en fantastisk aktivitet, som både børn, unge og ældre kan være med til. Når du går, bevæger du hele kroppen, og du er med til at styrke de vigtige muskler i ben og ryg, så du trives fysisk. 

Overvejer du at tage på vandring alene, med en god makker eller med familien, skal du have styr på forberedelserne. Herunder kan du læse mere om, hvordan du får succes med dine vandreture som nybegynder.

Fordelene ved at vandre

Når du vandrer, vil du automatisk komme til at opleve helt nye sider af naturen, dig selv samt relationerne til dem, du er afsted med. Der er både psykiske og fysiske fordele ved at være aktiv med vandreture - herunder:

  • Det er en budgetvenlig ferieform
  • Du bestemmer selv længden af dine ture
  • Du kan opleve den smukkeste natur herhjemme eller i udlandet
  • Du kan vandre alene eller i selskab med gode mennesker
  • Du styrker relationerne til de mennesker, du er afsted med
  • Indtryk fra naturen påvirker din psykiske trivsel positivt 
  • Du reducerer risikoen for udvikling af stress
  • Der findes masser af skønne vandreruter i Danmark

Alle og enhver kan komme til at vandre. Den store fordel ved motionsformen er, at den er fleksibel, og at du kan tilrettelægge dine ture i forhold til dine personlige behov. 

Før du drager ud på din første vandretur, skal du forberede dig fysisk og praktisk. 

Træn op i god tid

Vi mennesker har tendens til at sidde ned i længere tid, end vores kroppe oprindeligt var bygget til. Smerter og muskelinfiltrationer er hverdag for mange danskere som følge af livsstile, der indeholder meget passivt arbejde. 

Din krop kommer i masser af bevægelse, når du vandrer. Og den udsættes for belastning både på ben og ryg, som den ikke er vant til. Du skal træne op i god tid, før du tager på din længerevarende vandretur. 

Den bedste måde at træne på er ved at gå med oppakning på ryggen og gradvist fylde mere og mere vægt i rygsækken. På dén måde styrker du langsomt og kontrolleret din krop, så den ikke udsættes for overbelastning på en vandretur, der kan føre til skader, uheld og fysiske smerter. 

Du kan med fordel bære det tøj og udstyr på din træning, som du kommer til at bruge til vandringen. På dén måde lærer du dit udstyr at kende, og du bliver opmærksom på, hvis det er strømper, jakke, hue eller andet, du får brug for.

Vælg den bedste vandrerygsæk

Når du er afsted på vandretur, skal du bære en solid og specialdesignet rygsæk til formålet. Der findes 2 former for rygsække, du kan anvende til vandring. Der er de små daypacks, og der er de rummelige vandrerygsække, som kan rumme op til 70L.

Hvilken en udgave af rygsæk du skal vælge, afhænger af hvilken type vandretur du skal på. Inkluderer din outdoor-aktivitet overnatning i det fri, skal du vælge en vandrerygsæk, hvor du kan have sovepose, ekstra tøj samt tilbehør til madlavning og hygiejne med dig.

Skal du afsted på dagsture i naturen, kan en daypack være tilstrækkelig for dig. I daypack'en kan du have en fleecetrøje, din drikkedunk, ekstra strømper samt mobil og personligt tilbehør. 

Du får størst udbytte af din træning, når du går med dén rygsæk, som du skal vandre med. Sørg for stille og roligt at fylde mere og mere vægt i og lyt til din krops signaler.

Køb outdoor beklædning der matcher årstiden og de personlige behov

Uanset om du vandrer i Danmark, eller om du er aktiv i naturen i udlandet, skal du være klædt optimalt på til forholdene. Du skal vælge tøj, som er svedtransporterende og åndbart. Vandrer du herhjemme, er regntøj en must-have. Tættest på kroppen skal du have undertøj, der tillader din krop at ånde, og som isolerer varmen.

Det er en god idé at købe ekstra vandrestrømper, så du altid kan holde dine fødder sunde, når du befinder dig udenfor. På nettet får du de bedste vilkår for at vælge den bedste beklædning til outdoor. Du kan sammenligne forskellige udgaver af alt fra jakker og vandrebukser til handsker og shorts.

Vandresko- eller støvler?

Dine fødders trivsel har afgørende indflydelse på, om din vandretur bliver en succes eller ej. Du skal gå i vandresko- eller støvler, som er udstyret med ekstra, solide såler, der hjælper dig med at få godt fodfæste. 

Om du skal vælge sko eller støvler, er en individuel vurdering. Vandrer du på kolde tidspunkter af året, er det bedst at vælge støvler, der beskytter anklerne. Du skal være opmærksom på, at der kan være forskel på de præcise størrelser fra brand til brand. Derfor skal du tage udgangspunkt i størrelsesvejledninger, så du sikrer dig, at dit fodtøj købes i den rigtige størrelse. 

Når du køber kvalitetssko- eller støvler til vandring, kan du få glæde af dit fodtøj i mange år frem.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.