Solo backpacking - de bedst tips til at rejse alene

Solo backpacking - de bedst tips til at rejse alene

At tage på backpacking alene er en fantastisk måde at komme i mentalt balance på. Og her har du den fulde frihed til selv at vælge, hvilke byer, lande og mennesker, du vil opleve. Har du prøvet at rejse på egen hånd, ved du, at det er en unik og fantastisk oplevelse. 

Skal du ud og rejse alene med din rygsæk, kan det være trygt og hjælpsomt at få gode tips til at gøre dit kommende eventyr succesfuldt. 

Tip #1: bestil dit backpacking-pas i god tid

Der er flere ting, du skal have styr på, når du drager ud i verden på egen hånd. Du skal have købt udstyr til søvn, hvile, madlavning og vandring, og du skal have gjort dig tanker om, hvor du vil rejse hen. 

Solo backpacking er en fleksibel rejseform, hvor du styrer destinationer og tid. Du skal have bestilt et pas, der i en bestemt periode giver dig fri adgang til tog. Det er en god idé at få bestilt dit pas i god tid. Der kan nemlig være forlænget behandlingstid i perioder, hvor det er mest populært at rejse ud som backpacker. Det er særligt i efteråret. 

Der findes forskellige udgaver af pas, som varierer i tidsmæssigt omfang samt, hvilke lande og områder de giver adgang til.

Tip #2: køb det bedste vandreudstyr online

Dit udstyr spiller en afgørende rolle for din komfort, sikkerhed og frihed, når du tager på solo backpacking. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med at få købt det rette udstyr. Vi mennesker har forskellige behov i forhold til funktionalitet og ergonomi. Hvad der er den bedste sovepose for én person, kan være anderledes i forhold til en anden backpacker. 

På nettet har du de bedste vilkår i forhold til at undersøge det udstyr, du skal have med til solo backpacking. Du finder flere produkter i hver kategori, og du kan i ro og mag sammenligne forskellige udgaver af beklædning, soveudstyr, hygiejnetilbehør og remedier til madlavning. 

Den store fordel ved at købe vandreudstyr af høj kvalitet er, at det kan bruges igen og igen. Det kan være, du får smag for at opleve de skønneste områder i Europa eller et af de andre kontinenter alene. Eller det kan være, du ønsker i fremtiden at rejse afsted med en kæreste eller god ven. 

Dit vandreudstyr kan også bruges til skønne naturoplevelser herhjemme.

Tip #3: Lav aftale med løbende kontakt til en god bekendt 

Uanset om du er afsted i 14 dage eller 3 måneder, skal du føle dig psykisk tryg. Det har betydning for både din familie og venner at vide, du nyder verden, og at dit eventyr foregår som planlagt. Lav en aftale med en forælder, kæreste, ven eller veninde om at ringes ved på bestemte tidspunkter i løbet af ugen. På dén måde kan du dele dine oplevelser med en god bekendt, og alle i din omgangskreds ved, at du har det godt. 

Engang var det dyrt at ringe hjem, når man var i udlandet. Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag kan du med fordel benytte dig af apps til gratis kommunikation over landegrænser. Det kan f.eks. være Messenger, WhatsApp eller Snapchat.

Tip #4: Træn op fysisk og mentalt

På dit eventyr med solo backpacking kommer du til at blive udfordret både mentalt og fysisk. Du står med alle beslutninger selv om, hvor du skal sove, og om du ønsker at blive et sted længere end først planlagt. Du skal forvente at blive presset, og at der kommer tidspunkter, hvor du føler dig alene og træt. Det er tegn på, din krop og din hjerne er udfordret, og her skal du sørge for at passe på dig selv med hviledage. Hviledage, hvor du kan slappe af, sætte dig på en skøn fortovscafé, bade i havet, opleve butikker eller blot sove. 

Du kan skåne dig selv mod voldsom træthed og fysisk udmattelse ved at træne op til din rejse hjemmefra. Sørg for at gå nogle lange ture med oppakning på, så din krop tilvænnes den fysiske belastning. Din krop vil reagere mindre på fysisk anstrengelse, når du har trænet den på forhånd. 

Tip #5: Husk at tage billeder - og husk at nyde dit eventyr 

Selvom du har en plan for, hvor du skal hen på din backpacker-rejse, og hvor lang tid du skal være de forskellige steder, skal du huske at nyde livet. Sørg for at stoppe op ved hver destination du kommer til og tillad dig selv at slappe af. 

I mere end 50 år har danskere draget ud som backpackere i verden. Fælles for alle mænd og kvinder, som tidligere i livet har givet sig selv dén gave at rejse ud, er, at de har uforglemmelige minder med sig. Dit eventyr kommer med stor sandsynlighed til at være ét, som du vil fortælle venner og familie om i mange år frem.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.